Danmarks Pattedyr i Fortiden

Abstract

Af alle de mange levende Væsener, som opfylde Jorden, have sikkert ingen spillet større Rolle for Mennesket end Pattedyrene. Blandt dem har Mennesket fundet baade sine farligste Fjender og de Skabninger, der blev til størst Nytte for det. Saavel blandt Planteædere som Rovdyr har det valgt sig sine Husdyr, og med de glubende Dyr har det indladt sig i Kamp for at forsvare sig selv og de Skabninger, der vare nødvendige til dets Underhold, - en Kamp, hvoraf Mennesket er gaaet ud som Sejrherre, idet talrige Dyr, som ikke have kunnet tjene dets Formaal, enten ere trængte tilbage til de endnu ikke kultiverede Landstrækninger eller helt udryddede af Jorden.

Men selv om Mennesket har udryddet adskillige Dyrearter, - og desto flere jo højere Kulturen er stegen -, og altsaa for en Del har Skyld i den Forandring, der i de alleryngste Afsnit af den nuværende Jordperiode er foregaaet med Naturens Udseende, saa var dog det glimrende Samfund af vældige Pattedyr, der havde befolket Evropa fra Tertiærtidens Midte, allerede i Tilbagegang, da Mennesket i Kvartærtidens Begyndelse traadte frem paa Skuepladsen. Forsvundne siden hin Tid ere Huleløven og Hulebjørnen, uddøde ere Mammuthen og det uldhaarede Næshorn, trængte tilbage ere Moskusoksen og Flodhesten, den ene til Polarlandene, den anden til Ækvator.