Nye Iagttagelser over den glaciale, isdæmrnede Sø ved Stenstrup paa Fyn

Abstract

I 1903 publicerede Statsgeolog Victor Madsen sin Afhandling: Om den glaciale, isdæmmede Sø ved Stenstrup paa Fyn (Danmarks geologiske Undersøgelse. Il . Række. Nr. 14). Resultatet af hans Undersøgelser, der udførtes i Aarene 1900-02, skal kortelig refereres i det følgende:

Det af Teglværksindustrien i stor Udstrækning benyttede stenfrie Ler, som findes omkring Stenstrup, omtr. 11 km NV for Svendborg, danner en svagt bølgeformet Slette, hvis største Udstrækning fra Vest til Øst er c. 7 km, fra Nord til Syd c. 5 km. Sletten er mod Syd, Øst og Nordøst begrænset af høje Bakker, bestaaende af Moræneler eller (i underordnet Mængde) af glaciofluvialt Sand og Grus. »Paspunkterne « mellem disse Bakker ligger omkring 80-82 m over Havet, medens Højden af selve Slettens Overflade varierer en Del, idet den større, østlige Del (Ø for en Linje, der stort set løber fra Rødme over Lerbjerg nord paa til Gaarden Løjtved) ligger 57 til 72 111 o. H., medens den langt mindre, vestlige Del kun ligger 53-61 m o. H. Mod NV og V falder Terrænet ned mod Hundstrup Aa og Biaaerne til Odense Aa, og da det stenfrie, i det store og Hele vandret lagdelte Ler ved sit Indhold af Plantelevninger, Snegle- og Muslingeskaller viser sig at være senglacialt Ferskvandsler, indses det let, at det Søbassin, paa hvis Bund Leret er afsat, nutildags mangler en naturlig Begrænsning mod V og NV. Da en saadan Begrænsning nødvendigvis maa have været tilstede, for at Søen overhovedet kunde opstaa og Leret afsættes, og da Tanken om senere forsvundne Bakker af Ler eller Sand maa udelukkes, kan det kun være Indlandsisens Rand, til en vis Tid (maaske?) repræsenteret af en »død Bræ«, der har dannet denne Begrænsning. Søen har med andre Ord været en isdæmmet Sø.