Klinten ved Halkhoved

Abstract

Klinterne langs Lillebelts Kyster og ved den vestlige Del af Østersøen frembyder i geologisk Henseende adskilligt af Interesse, ikke alene som Følge af deres Indhold af fossilførende, interglaciale Aflejringer, men ogsaa paa Grund af de forskelligartede Lag, hvoraf de er opbyggede, og disse Lags indbyrdes Lejringsforhold. Det paa de sydfynske Øer og Østkysten af Slesvig forekommende marine Ler, tidligere benævnt Cyprinaler, nu Eemler, har paa Grund af sin Rigdom paa Molluskskaller tidlig vakt Opmærksomhed. Foruden at bestemme Lagenes Fossilindhold og geologiske Alder er man blevet tvunget til at tage Stilling til de ejendommelige Forstyrrelser i Lagstillingerne, der - særlig i Ristinge Klint - optræder med en saadan Regelbundethed, at der har været, og endnu er, divergerende Opfattelse af, hvorledes de er fremkomne, om de er af tektonisk eller af glacial Oprindelse. Senere har Opmærksomheden ogsaa samlet sig om en Klint i det nordligste Lillebelt, Røgle Klint, Øst for Strib, hvor der ligeledes forekommer en marin interglacial Lerart, dog fra en ældre Interglacialtid end Eemlagene, og som sammen med forskellige Morænebænke har været udsat for meget stærke, men samtidig regelbundne Forstyrrelser.